Et blomstrende jacarandatræ lyser lilla på den støvede plads, da vi ankommer til den lille landsby Slajaja i det sydlige Zambia.
Landsbypladsen ligger først øde hen i den sitrende hede. Men efter velkomstceremonien kommanderer de voksne drengene af sted ud i marken for at hente gederne ind.
”Vi håber meget på, at vi i 2008 får flere geder og mange kid, så flere familier kan være med. For i perioder mangler vi alt – mad og penge til at vi kan sende vores børn i skole,” fortæller Harriet Kabaula, der er den lokale leder af Sjalalas gedegruppe.
| Giv en ged |
|---|
| Du kan selv give en ged til en, du vil glæde med en nyttig gave. Klik her |
Gedegruppen har fået støtte af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner Women for Change (WfC) til at organisere sig og få træning i gedeopdræt.
Gederne indgår i de projekter, som WfC allerede har i Sinazongwe-distriktet med at styrke kvinders rettigheder og støtte med mikrokreditter til blandt andet små køkkenhaver, såsæd, fiskedamme og plantefrø.
|
Postkort fra Zambia: Klara på 15 år var med i Zambia og besøge nogle af de landsbyer, som har fået geder gennem Folkekirkens Nødhjælp. Se hendes personlige fortælling her. |
”Vi har organiseret os i gedegrupper. Vi tager os af pasning af dyrene, og omkring 40 af os har fået uddannelse i gedeopdræt og som ”barfodsdyrelæger”. Vi skal sørge for, at der er den rette medicin og vaccinationer, når der er brug for det,” siger Harriet Kabaula.
Gederne er også en slags ”opsparing”, som familien kan bruge til at skaffe sig en indtægt, så de kan sende deres børn i skole eller til at støtte skolegang for de børn, som er blevet forældreløse på grund af hiv/aids epidemien.
Drengene driver gederne ind i det lille stråtækte gedestald, som er opført på jord, som den lokale høvding har stillet til rådighed.
Harriet Kabaula fortæller, at mindst 42 familier i Slajaja og i flere nabolandsbyer står ”i kø” for at komme med i gedegrupper - og når man taler familie ude på landet i Zambia, så drejer det sig typisk om 20-25 voksne og børn.
Læs også: Gaver, der gavner.



