|
”Geder kan leve, hvor ingen andre dyr kan, på jord, der er så ringe, at den ikke kan dyrkes. Geder er hurtige at omsætte, når ejerne mangler penge. Derfor gør ”julegave-geder” afgørende gavn for verdens fattigste.”
Sådan siger Mette Olaf Nielsen, der er den ene af de tre agronomer, som har været af sted.
”Geder er rigtig god hjælp til fattige. Især når de som i projekterne i Etiopien indgår som en del af en større plan,” siger Mette Olaf Nielsen, der besøgte geder og deres ejere i de fattigste egne af Etiopien i efteråret.
Familierne har modtaget geder fra Folkekirkens Nødhjælps julegavekampagne Giv en Ged.
| Agronomer på gedeinspektion |
|---|
| Tre agronomer har besøgt Indien og Etiopien for at se på bæredygtighed i gedehold.
De har alle u-lands-erfaring og er medlem af Folkekirkens Nødhjælps senior-netværk. |
Geder er del af et projekt
”Lokale ngo’er (private hjælpeorganisationer, red.) har udvalgt de områder, som gederne skal til, så projektet er forankret i lokale NGO’ers aktiviteter. Gederne er købt på lokale markeder og bliver foræret til kvinder for at styrke kvinders muligheder, og med gederne følger både undervisning og dyrlægebesøg,” siger Mette Olaf Nielsen, der er lektor og ph.d. på det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (tidligere Landbohøjskolen).
Uden sikkerhed for mad i morgen
De allerfattigste etiopiere lever under vanskelige vilkår med meget få ressourcer til rådighed uden et egentligt eksistensgrundlag. De lever fra hånden til munden uden sikkerhed for, at der er mad til børn og voksne i morgen. Derfor er fødevaresikkerhed helt afgørende for familierne.
| Giv en ged |
|---|
| Glæd en bekendt eller et familiemedlem med en ged eller to. Klik her |
”Familierne har hver fået 3-5 geder. Dyrene kan på sigt bidrage til at gøre en forskel for familiernes fødevaresituation, og de kan fungere som sikkerhedsnet for familierne i de værste nødsituationer. Geder er hurtige at omsætte, de kan nemt slagtes og indbringe penge på markedet,” fortæller Mette Olaf Nielsen.
Ansvarlig gedehold beskytter miljøet
Efter Folkekirkens Nødhjælps Giv en Ged-kampagne sidste år fulgte kritiske røster, der advarede om, at gederne ville æde sig igennem i forvejen udpinte områder og dermed lægge store arealer øde. At gederne ville blive såkaldte ”ørkenspredere”.
Men den frygt deler agronom Mette Olaf Nielsen ikke:
”Det er ikke gederne, der forårsager problemet. Det gør i stedet mennesker, der lever af at hugge træ ned, som de bygger huse eller lave trækul af. Det er sandt, at geder kan ødelægge miljøet, men det er altså træ-hugning, der er den største trussel. Hvis gederne passes på en rigtig og forsvarlig måde, der passer til omgivelserne, tager miljøet ikke skade,” siger hun.
Derfor glæder hun sig over, at en af de tilknyttede projektet i Etiopien introducerer nye madlavnings-steder, en slags komfurer, med et brændselsforbrug på kun to tredjedele af det nuværende forbrug. Det vil forhåbentlig mindske træfældningen, siger hun.
Det første kid gives videre
”Projektet er organisatorisk grebet rigtig godt an. De lokale ngo’er har kontakt med lokale myndigheder i de enkelte landsbyer, som har udvalgt de fattigste familier til at få de første geder. Når disse dyr får kid, skal det første kid foræres til andre familier, som også er udvalgt af landsbyen,” siger Mette Olaf Nielsen.
”Gederne er købt på lokale markeder, så der er ikke en voldsom stigning i det samlede antal geder i regionerne. Alle dyr er sunde og raske og har været tilset af dyrlæger.”
Dyrlæger og gode gedemad
Hun anbefaler to ting, som skal indgå i gedehold; ”Dyrlægerne, som i projektets start yder den veterinære service, skal uddanne nogle lokale dyre-sundhedsarbejdere i landsbyerne, som kan tage sig af de mest almindelige sygdomme.” Og så foreslår hun, at projekterne arbejder videre med nye dyrkningsmetoder.
| Giv en ged |
|---|
| Glæd en bekendt eller et familiemedlem med en ged eller to. Klik her |
”Forskning viser, at der findes tørkeresistente planter. Så det skulle nok kunne lade sig gøre at plante mere mad til gederne, der traditionelt går frit omkring. Fodertræer kan sikre gederne mad, når den øvrige vegetation er for sparsom. Alternativt kan det også være en idé at bruge penge på foder, eller dyrke foder til dyrene,” siger hun.
Men hun tilføjer også, at det kan være svært at overbevise folk om, at de skal bruge penge på foder, når de næsten ikke har råd til selv at spise.
”Det er en udfordring, som parterne må tage op,” siger hun og håber, at en bedre økonomi for gede-ejerne kan være med til at ændre vanerne.
”Det er tynde og små geder, som lever i disse tørre og vanskelige egne. Med bedre foder kan gederne f.eks. komme til at give 200-300 g mælk om dagen mod de måske knap 50 g, som de giver nu. Det kan gavne familiernes egen sundhed, og mælken kan desuden sælges på markedet. Fordelen ved dyr i god stand er desuden, at de oftere får to kid af gangen.”
|
Folkekirkens Nødhjælp |
