”Helt ned i de små daglige ting betyder gederne, at vi har råd til at købe små, men nødvendige ting som sæbe, salt og olie.
Men gederne betyder også, at vi nu har råd til at få ordentlig mad på bordet. Og børnene er kommet i skole.
Vi er så taknemmelige,” siger 55-årige Mandalena Siangoyo.
Hun blev skilt fra sin mand i 1989 og vendte tilbage til sin fattige fødeegn i Sinanzongwe-provinsen i det sydlige Zambia.
Undervejs til Mandalena Siangoyos landsby, Siamalima, ser vi kvæg og små flokke af geder, der tripper rundt i bushen og æder,
hvad de kan finde i den tørre og sandede jord og fra buske og træer, der spirer lidt grønt i toppen, efter at regnsæsonen er sat ind.
Fem geder er vokset til 26 geder
Siden Mandalena Siangoyo fik fem geder fra danskerne i 2009, er hendes bestand vokset til 26 geder.
Gederne græsser rundt om i bushen uden for landsbyen. En enkelt ged holder sig dog tæt til gedefolden og til Mandalena Siangoyos madskål.
Mandalena Siangoyos familie er også vokset – dog ikke i samme omfang som hendes ”gedekapital.”
Hun har nu to små børnebørn – udover sine egne tre halvvoksne børn, som hun også forsørger.
“Jeg har ingen hjælp fået fra familien eller min eks-mand med at få mine børn i skole. Undervejs har jeg solgt et par af gederne, og det har gjort det muligt at støtte to af mine børns skolegang.
Min ene søn har lige afsluttet 7. klasse, mens den anden har taget studentereksamen med et flot gennemsnit,” siger en tydeligt stolt mor.
Giv geden videre
I Zambia omtales Giv en ged som ”pass on the gift", altså "giv gaven videre,” og det fungerer sådan: Mandalena Siangoyos familie i landsbyen Siamalima får fem geder fra danskerne i 2009.
Familien giver de første fem gedekid videre til næste familie. I løbet af tre år vokser Siangoyo-familiens gedeflok til 26 geder. 30 familier i landsbyen har nu fået geder ud fra princippet ”giv gaven videre.”
Landbefolkningen er fattig og forsømt
Siamalima ligger i en kæmpestor dalsænkning, hvor der er hedt og tørt og langt ned til grundvandet.
Den sandede og rødgule bush-jord forvandles til et ufremkommeligt mudderælte, når regntiden for alvor sætter ind.
Her forsøger den fattige og forsømte landbefolkning at overleve med smålandbrug, kvæg- og gedehold.
”Vi bruger mælken fra gederne til at blande i nzima (tyk majsgrød, som er basisføde i Zambia). Vi bruger gedernes gødning i køkkenhaven og på marken. Og gederne er vores ”opsparing” til skolegang, til dårligere tider hvis f.eks. en i familien skal på sygehuset og have medicin,” siger Mandalena Siangoyo.
Mandalena Siangoyo har været på kursus i gedeopdræt og i forbedrede dyrkningsmetoder.
Og i perioden april-august dyrker hun forskellige grøntsager som kål, tomater og løg,
der også giver hende en lille indkomst, fordi hun kan sælge nogle af grøntsagerne.
En ged til at fejre sønnens studentereksamen
Det er kun sket én gang, at familien har slagtet en ged.
”Da vi skulle fejre, at min søn afsluttede 12. klasse, slagtede vi en ged,” forklarer Mandalena,
som stolt fortæller, at hendes søn vil læse medicin eller jura.
Sønnen var blandt de bedste gymnasieelever i landet med super gode eksamenskarakterer.
Det vil komme ham til gode, når han til sommer søger ind på University of Zambia og også kan søge et studielegat.
”Nu venter vi på, at han kan søge ind og læse videre til enten læge eller advokat.
Og på grund af gederne vil jeg måske kunne få råd til at kunne støtte hans studier med lidt penge.
Men uden gederne havde mine børn aldrig fået en ordentlig skolegang og uddannelse,” siger Mandalena Siangoyo.
|
Folkekirkens Nødhjælp |
