Støvet hvirvles op i skræppende skyer i Jarkynbek Sultanovs nye hønsehus. Der er gang i syv-måneders vaccinationen af de læggehøns, han fik i januar 2011.
En ung mand fisker høne efter høne ud af burene og rækker deres ene lår frem. Så stikker hans makker, en ung kvinde, nålen i låret.
Hønsene bliver vaccineret mod den frygtede Newcastle Disease med noget, der ligner en sprøjtepistol.
Jarkynbek Sultanov er en af Kirgistans nye ægproducenter – og han venter sig meget af fremtiden.Der er nemlig ikke mange af hans slags i Kirgistan.
I Sovjettiden fandt ægproduktion sted i andre områder af den store union, og æggene blev distribueret derfra.
Da Kirgistan blev selvstændigt efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, var der ingen i landet, der havde erfaring med ægproduktion, og i mange år måtte æg, ligesom de første læggehøns, importeres fra udlandet.
Derfor kan Jarkynbek Sultanov sælge alle de æg, hans høns kan producere, og han regner med, at udgifterne til at komme i gang med hønseholdet er tjent ind i løbet af fem måneder.
Herefter er hønsene ren overskudsforretning.
Investeringen kommer dobbelt tilbage
Det koster 2½ kirgisisk som (svarer til 0,27 krone) at producere et æg, når alle udgifter i forbindelse med etablering af hønsehus, anskaffelse af høns, vaccinationer, foder osv. regnes med.
Et æg kan sælges for 5 som (svarer til 0,54 krone) og giver altså sin ejer investeringen to-fold tilbage.
Jarkynbek Sultanov leverer æg til nogle små kiosker og arbejder på at skrive kontrakt med nogle bagerier, som bruger mange æg.
”Men bagerne vil kun købe æggene, når de vejer præcis 52 gram, så det er om at finde den rigtige afvejning af foder og vitaminer,” fortæller Sultanov.
Høns er som børn
Hvor vigtigt foderet er, kan biolog Sovetbek Kadyrkulov snakke med om.
Det er ham, der på landbrugskooperativet AK-örgö nær byen Osh i det sydlige Kirgistan står for opdræt af de høns, der doneres af danskere i forbindelse med Giv en Ged-kampagnen.
Og det er ham, der lærer modtagerne, hvordan de skal tage sig af deres høns.
”Kun hvis man tager sig af sine høns, som man tager sig af sine egne børn, får man en indtægt,” fastslår Sovetbek Kadyrkulov.
Evne og vilje
Høns er skrøbelige dyr, der kan rammes af et utal af sygdomme.
Derfor kræver centret, at modtagerne lever op til en række krav for at blive en del af hønseprojektet.
De skal
-
deltage i kurser i, hvordan man bygger et ordentligt hønsehus, hvordan man fodrer optimalt, og hvordan man bekæmper sygdomme
-
have deres hønsehus godkendt af centret 14 dage før hønsene kommer. Hvis ikke hønsehuset er i orden, hjælper medarbejderne med at gøre det færdigt.
-
selv betale en del af prisen for hønsene. Det styrker ansvarligheden, og centret har forhandlet en fordelagtig låneaftale på plads med banken.
Når alt er i orden, leverer centret tre måneder gamle høns på modtagerens adresse og hjælper med at installere dem i de nyindkøbte bure.
Grundig opfølgning
Jarkynbek Sultanov er en af de 534 bønder, de har været gennem kursusforløbet hos Ak-örgö, siden stedet blev etableret i 2009.
For hver af de 534 nybagte ægproducenter findes en minutiøs plan for, hvornår hønsene igen skal vaccineres og for, hvornår Sovetbek Kadyrkulov, eller andre medarbejdere, kommer på kontrolbesøg for at se, om alt går, som det skal.
Høns og atter høns
Sultanov ved allerede, hvad indtægten fra æggene skal bruges til: Flere hønsehuse.
Han vil gerne bygge flere hønsehuse og have flere høns, så han på sigt kan skabe arbejdspladser i landsbyen.
Hans kone er enig i planerne.
”Hun er nærmest blevet bogholder, siden vi fik hønsene, og hun jubler, hver gang der går penge ind på kontoen,” ler Sultanov.



