FRA UDSKUD TIL AGTET BORGER

I 2005 døde Denis forældre af aids. Denis og hans to yngre søskende hutlede sig igennem, indtil et skole-stipendium fra Giv en Ged-kampagnen ændrede de tre søskendes liv. 

Smilende mand udeforan hus i Uganda
©Janepher Taaka

I gården bag en af byens butikker er Denis i gang med at bygge en trappe.

Når Denis sætter stenene kan man se, at han er god til sit håndværk. Denis har mange kunder og er en værdsat borger i landsbyen, og han har planer om at bygge sit eget hus en gang.

Det var der ingen - slet ikke Denis selv - der havde forstillet sig for otte år siden.

Forældrene døde af aids

Denis har et råd til forældreløse: Giv aldrig op, du kan blive til noget ligesom alle andre! Se altid fremad!

Denis forældre døde af aids i 2005 og lod Denis tilbage med ansvaret for sin lillebror Kalema og sin lillesøster Josephine.

Folk så på os som det rene udskud,” fortæller Denis for at forklare, hvordan folk i landsbyen opfattede de forældreløse børn.

Vi var fattige, snavsede og syge, og vi levede nærmest ikke som mennesker. ”

Ugandas mange forældreløse

Det sydlige Uganda er stadig voldsomt påvirket af aids-epidemien, selv om der arbejdes hårdt på at bremse den.

En af de store udfordringer er de mange forældreløse, som i mange tilfælde bor alene med den ældste søskende som overhoved.

Det er meget vanskeligt for forældreløse børn at klare sig, og de får sjældent chancen for at få en uddannelse.

Skole-stipendium fra Folkekirkens Nødhjælp

Mand udeforan sit hus i Uganda
©Janepher Taaka

Denis foran det hus RACOBAO byggede til børnene.

Men i 2006 fandt medarbejdere fra Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner, RACOBAO, Denis og hans søskende.

Denis fik et skole-stipendium, og det ændrede alt.

Stipendiet betalte Denis skoleuniform, hans skolebøger, kladdehæfter og eksamensafgifter – og samtidig byggede RACOBAO et hus til de tre søskende.

Mere end skolegang

Skolegang er vigtigt – men ikke den eneste vejledning, forældreløse har brug for.

Folkene fra RACOBAOs arbejdede samtidig på at opbygge Denis og de øvrige sponsorbørns selvværd, deres evne til at håndtere udfordringer og problemer og deres evner inden for almindelig husholdning og håndværk.

Denis fik støtte fra 8. klasse til han var færdig med sin mureruddannelse på teknisk skole.

Muligheden for at få et liv

Uddannelsen har betydet alt for Denis

Uden det her projekt havde jeg aldrig fået en uddannelse, og jeg takker virkelig Gud for projektet. Uddannelsen har givet mig en plads i samfundet, givet mig venner, arbejde og et liv som aktiv borger, ” siger Denis.

Stipendiet har givet Denis mulighed for at skabe sig et liv. Arbejdet som murer giver ham en god indtægt. Herudover avler og sælger han geder.

Social tryghed

Kvinde med seks børn ude foran hus i Uganda
©Janepher Taaka

I dag føler Denis, at han og hans søskende er kommet på fode, og han føler, at de har klaret den.

I dag tjener jeg penge, så jeg både kan klare mig selv og støtte mine søskende og deres familier.
Jeg kan både hjælpe dem med deres landbrug og med ting, de har brug for,” fortæller Denis.

Vi har altid stolet fuldt og fast på Denis, og nu regner samfundet også med ham,” siger Josephine, som selv har fået en datter.

Josephine er blevet damefrisør, og det er Denis, der har betalt for hendes uddannelse.