Når solen går ned, går verden i sort for de mere end 800 millioner mennesker, der ikke har adgang til elektricitet.
De må indstille alle aktiviteter, der kræver, at man kan se. Det er slut med husarbejde, håndværk og lektielæsning.
Sådan er det også i skurene i slumkvartererne langs jernbanen i Phnom Penh, Cambodjas hovedstad. Her bor tusindvis af landsbyfolk, der er rejst til Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, for at søge lykken.
Chancen for at få uddannelse
Cirka halvanden meter fra jernbaneskinnerne bor 8-årige Thida. Hendes hjem er et åbent træskur på cirka to m2 med vægge af træ og plastic. Her bor hun med sin far og mor og sine to søskende.
Huslejen er knap 200 kroner om måneden, og selv om hendes far knokler som bygningsarbejder og moren som gadesælger, rækker deres indtægt på 40-60 kroner om dagen knap til mad og husleje.
Thida elsker at gå i skole, og hendes forældre drømmer om, at hun får en uddannelse og dermed chancen for et bedre liv. Men det er svært, når lektielæsningen er slut, når det året rundt bliver mørkt kl. 18.00.
Heldigvis har Thidas familie fået to solcellelamper gennem Folkekirkens Nødhjælp.
Med solcellelamperne behøver familien ikke længere være færdig med både madlavning og spisning inden mørkets frembrud – og Thida har mulighed for at lave alle sine lektier, også efter solnedgang.
